Flor de Pochote

Masaya

Masaya minder mest af alt om et nicaraguansk kulturcenter. Til daglig arbejder folk i deres små værksteder, hvor de fremstiller hængekøjer, møbler, legetøj, tøj, spil, reb og meget andet. Og når de har arbejdet et stykke tid og tjent penge nok, skal der festes. Anledningen kan være dagens helgen, et familiemedlem, et politisk parti, en sejr for det lokale baseballhold, eller tiden er inde for (endnu) en opvisning af den lokale dansetrup. Denne livsstil har skabt et dynamisk samfund, hvor der kun er få rige go få meget fattige mennesker. Der er altid arbejde at få, og der er altid muligheder for at bruge sine penge.

Trævarer udstillet på turistmarkedet.	Efter det gamle marked i Masaya nedbrændte i 1979, er det belevet genopbygget som et turistmarked.	Dansetrup i traditionelle dragter.

I modsætning til Granada, så er Masaya ikke noget udstillingsshow. Det er ægte liv! Meget af det farvestrålende liv, der er udsprunget af en heldig blanding mellem indiansk og mestizo kultur, fremvises ikke åbent i gaderne, men foregår i små gyder mellem husene. Selv hvis det er en offentlig festlighed, så annonceres den ikke, bortset fra årets allerstørste parader, der finder sted til påske og for at fejre byens officielle helgen: San Jerónimo.

Masayas rigtige marked er kaotisk. Stort og beskidt, men der er et stort, spændende udbud af varer, og er afgjort meget billigere end turistmarkedet i byens centrum.

Vest for Masaya er der en dejlig promenade, der løber langs skrænten ned til lagunen. Den bliver dog sjældent brugt, og der er ingen attraktioner bortset fra den smukke udsigt. Området vågner dog op til dåd om aftenen, hvor tre diskoteker skruer op for højtalerne, eller når der spilles baseball på stadion.

Sidst opdateret 16.12.2006