| Lige før Jinotepe på vejen fra San Marcos ligger
Hertylandia, en lille forlystelsespark grundlagt af den
nyligt afdøde politiker Herty Lewites. Parken er smukt anlagt og
designet med fantasi. Der er kun få besøgende, så der er stille og
roligt og køerne til aktiviteterne er korte. Selvom det ikke altid
er alle aktiviteterne, der kører, er et besøg i parken altid en
oplevelse værd.
Et af de helt store hits blandt børn er det store badeland med
tre store vandrutschebaner.
Vi er også helt vilde med spøgelseshuset, hvor 'ægte' spøgelser
rører ved dig og de døde rejser sig for øjnene af dig. |