Flor de Pochote

1. Pikin Guerrero Kooperativet

Et af de få sandinistiske landbrugskollektiver, der stadig er aktive. Kooperativet blev grundlagt i August 1979, bare en måned efter sandinisternes magtovertagelse. Jorden blev eksproprieret fra dets tidligere ejer og givet til den gruppe bønder, der har dyrket den lige siden.

Jorden er opdelt i fælles marker, hvor der hovedsagelig dyrkes flerårige afgrøder, så som pitahaya, bananer og kaffe, samt individuelle marker. På de individuelle marker dyrker medlemmerne hovedsagelig årlige afgrøder, som grøntsager, tobak og korn. Kooperativets medlemmer er stadig loyale over for FSLN-partiet, der foretog landreformen og hjalp dem med lån og anden assistance sålænge de sad ved magten.

Kooperativet er glad for at få besøg og viser gerne deres landbrug frem, eller giver deres vurdering af landets - og verdens - politiske situation. De tilbyder også 'oplev arbejdet i et nicaraguansk landbrug' og overnatning.

Kooperativet vil muligvis beregne et mindre beløb for en rundvisning, da det jo nu skal overleve økonomisk i en markedsøkonomi.

2. Sapasmapa Floden og El Pochotes vandfald

Når tropiske regnskyl falder over byerne San Marcos og La Conception strømmer der en voldsom flod gennem El Pochote området og afgrænser Flor de Pochote mod vest. Lige efter, den har har passeret vores jord, løber det sandede røde vand ud over en skrænt og bliver til et imponerende vandfald. Vi anslår, at vandfaldet er 80 meter højt.

Normalt er flodsengen tør og minder om en sandet vej, der dog ikke kan bruges til transport, da den har flere stejle skrænter og vandfald undervejs. Vandstrømmen har gravet sig ned gennem forskellige lag af jord og limsten og er nået ned til et lag af basalt, der normalt ikke findes ved jordens overflade.

I lokalsamfundet kaldet vi floden for 'el río', for den har ikke noget navn. På nogle kort kaldes den for Sapasmapa efter Sapasmapa-kilden, der udspringer ved dens øvre løb. Sapasmapa er også et vigtigt arkæologisk område med mange fund fra landets tidligste bebyggelser.

3. Venecia Slugten og vejen gennem slugten mod Masaya

Vandstrømmene, der løber ned fra Masatepe og Nandasmo har i tidens løb frembragt mange kløfter i klipperne. En af de mest imponerende er den lange, smalle slugt, hvor vandet løber ned mod Venecia, og den brolagte vej, der forbinder slugten med vejen til Nimboja.

Dette kan ses på vores guidede ture til lagunen.

4. Opholdssted for en gruppe alligatorer og kalimaner

For år tilbage forsøgte ejerne af Venecia at grundlægge en zoologisk have. Under oversvømmelserne, der fulgte efter orkanen Mitch i 1998, undslap to alligatorer og en kaliman fra deres bassin og slap ud i lagunen. Dyrene ser ud til at nyde friheden, for de har formeret sig ivrigt lige siden, og er nu så mange, at fiskerne taler om en hel lille koloni.

Alligatorerne plejer at snuppe sig et hvil på øen her sidst på eftermiddagen og kan ofte observeres i aftenskumringen.

5. Vandfaldet Las Sabanas og flodbred dækket af lianer

Floden fra Las Sabanas er mindre voldsom end Sapasmapa Floden, så det er muligt for endda meget store træer at vokse helt ned til vandløbet og dække det med sine kroner. Ovenfor vandfaldet vokser Chilamate-træet i stort tal. Dette mytologiske træ, der er af figenfamilien (Ficus spp.), sender lange luftrødder ned fra grenene, og nogle af grenene når ned til jorden, slår egne rødder og bliver til nye stammer. Alle de hængende luftrødder, får stedet til at minde om en skov fuld af lianer ligesom dem Tarzan svingede sig i. Man skal dog være forsigtig med at efterligne Tarzans bedrifter, for det er ikke dem alle, der kan holde.

6. Nandasmo strand

Nord for byen Nandasmo har vandstrømmene udhulet en lille dal i klippekysten. Stedet bebos af en enlig fisker, der er ansat som vagtmand af stedets ejere. I hans lille ensomme verden vokser der en del frugttræer, en skov domineret af det helt specielle Jabillo træ og en dejlig strand, hvor vandet ser frisk og indbydende ud.

Beboerne i den nærliggende landsby Vista Alegre bruger stranden til at svømme og fiske fra. De unge mænd er tit meget ivrige efter at vise deres færdigheder, og hvis råvarerne er tilstede tilbereder vagtmanden gerne sin fiskesuppe for en pris på omkring to dollar.

13. Venecias ruiner - General Moncadas bolig

Hundrede meter fra lagunen ligger en stor, nu fuldstændig forladt bygning. Her levede general og præsident Moncada fra omkring 1930 til 1945. Efter en orkan stod området under vand i flere år og bygningen blev fyldt med mudder. I 1990 blev ruinerne solgt til to østrigere, der forsøgte at restaurere bygningerne og indrette en lille zoologisk have og et museum. Projektet blev dog aldrig fuldført, da de manglede økonomiske midler.

Stedets nuværende ejere planlægger at åbne en lille udstilling inde i den historiske bygning. Flor de Pochote har tilladelse til at bringe gæster til stedet.

21. Stenindgraveringer og klippehuler langs kysten

I klipperne langs lagunen findes der enkelte klippehuler. De fleste af dem kan kun nås med båd fra vandsiden. I disse godt skjulte gemmer huggede nahua-folket figurer og symboler ind i klippevæggene. Disse indgraveringer er ikke blevet udforsket, så vi ved ikke, hvad de betyder, eller hvor gamle, de er.

En mindre hule befinder sig under vejen til Venecia og er let tilgængelig - men den indeholder ingen indgraveringer. De eneste kendte klippeindgraveringer, der kan nås uden båd, findes i området ved Nandasmo Stranden.

Fotografiet til højre viser den kendteste klippeindgravering, fundet i hulen, hvor høvding Cailagua blev begravet. Disse huler kan også nås fra Monimbó, en forstad til of Masaya.

22. Område med mange fund af præcolumbiansk keramik fra Nahua-perioden

Meseta-højlandet var tæt befolket i tiden op til den spanske invasion i 1521-23. To stammer Nahuaerne og Chorotegaerne, dominerede området på den tid. De kom begge oprindeligt fra Mexico, men var migreret på grund af pres fra aztekernernes og olmekaernes storriger.

I El Pochote og i området opflods mod Sapasmapa er der blevet gjort mange arkæologiske fund fra den tid, især keramik. De lokale opbevarer nogle af fundene i deres boliger, men de fleste af dem, er blevet solgt eller foræret til personer og institutioner uden for området.