| Catarina har uden tvivl en af
Nicaraguas smukkeste udsigter. Byens østlige del ligger ud til
kanten på et kollapset vulkankrater, og 400 meter nede ligger den
store Apoyo Lagune; og bag den Nicaragua Søen og Mombacho Vulkanen.
Ved udsigtspunktet far de lokale - som ingen andre steder i Nicaragua
- forstået at drage nytte af deres turistattraktion. Allerede
ved indkørselslen til byen ligger der lokkende planteskoler ud til
vejen, og gennem byen er der endnu flere fristende udsalg af
planter, kunsthåndværk, keramik og træmøbler. Ved selve
udsigtspunktet er der restauranter, hesteudlejning, marimba musik og
mange andre tiltag, og der kommer hele tiden nye til. |
 |
 |
 |
Vandet i lagunen er rent og velegnet til badning. Tilkørslen
til stranden er fra Masaya, eller fra Granada hovedvejen, men man
kan ikke klatre ned ad skrænten fra Catarina, og offentlig transport
til stranden findes stort set ikke.
Der er endda et par små hostels ved stranden, men vi anbefaler at
du laver reservationer på forhånd, hvis du ønsker at overnatte. |