Frugter
På Flor de Pochote har vi optalt 28 forskellige slags
frugttræer, palmer og kaktusser, hvorfra vi kan få frugt, som kan
anvendes til saft, kager, marmelade, etc.
Det er ikke alle vores træer, der er gamle nok til at producere frugter
endnu, og nogle af frugterne vil ikke lykkes inden for vores økologiske
dyrkningsprogram. Alligevel har vi masser af frisk frugt det meste af
året. Når vores egen høst ikke slår til, supplerer vi med frugter fra
lokalområdet. Hvad der ikke findes nok af i El Pochote, fremskaffer vi
fra nabodistrikterne La Concepción og Ticuantepe, som har specialiseret
sig i frugtavl, så som ananas og appelsiner.
Her er vores personlige favoritter:
 |
Pitahaya
En kaktus med store mørkerøde frugter. Frugten har en sød, fyldig
smag, der også lige er tilpas syrlig. Den er meget velsmagende spist
frisk.
For det meste anvendes pitahaya dog til saft og is.
Vi værdsætter også pitahaya for dens store smukke blomster: Den
blomstrer om natten, og hver blomst kun en enkelt nat, så det gælder
om at være tilstede på det rigtige tidspunkt. |
 |
 |
Guanábana
En absolut favorit hos de små skadedyr. Mange myrearter, svampe og
bier er vilde med vores guanabana og nyder alle stadier af frugtens
udvikling fra knop til moden frugt. Efterhånden er det lykkedes os
også selv at få lidt af den. Fra det friske hvide sur-søde frugtkød
laver vi drikke og kager. Vi eksperimenterer også med at lave vin af
guanabana, men har endnu ingen smagsprøver klar. |
 |
 |
Mango
En velkendt tropefrugt, der smager allerbedst den dag, den er
blevet plukket.
Mangoer findes nu i supermarkeder over hele kloden, men de kan slet
ikke sammenlignes med de frugter, der spises direkte fra træet.
Vi bruger også mango til marmelade og saucer, og de grønne frugter
som grøntsager.
Når vejret er med os har vi friske mango fra marts til september. |
 |
|