Overnatning:

è Hytter

è Vandrehjem

è Hos lokale bønder

 

info@flordepochote.com
www.flordepochote.com
Tel. (+505) 885 7576

   

Ophold i lokale bøndergårde

Hvis du ønsker at opleve, hvorledes den almindelige nicaraguanske landbefolkning lever, anbefaler vi, at du opholder dig et par dage hos en af vores lokale naboer.

El Pochote området hører ikke til de fattigste egne af Nicaragua. Folk får tilstrækkeligt at spise og de fleste huse har murede vægge, elektricitet og drikkevand. I global målestok er de dog fattige, da deres daglige indkomst ligger på 2-5 US$.

Udlejning af værelser kan være en vigtig biindtægt for vores naboer, selvom vi er ret sikre på, at hovedårsagen til at de deltager i vores program snarere er, at de gerne vil have besøg og møde nye mennesker.

Social life, farmers hostel, El Pochote, Nicaragua

Familien Miguel Perez

Miguel Perez ernærer sig som tømrer etc., og har næsten ingen indtægter fra landbrug længere. Hans jord er nemlig gradvist blevet bebygget med huse til hans mange børn og børnebørn. En af hans sønner døde ung og efterlod sig et hus af god kvalitet. Det er dette hus, Miguel lejer ud til gæster.

Gæsterne får deres eget selvstændige hus blandt familiens øvrige huse, og kan deltage så meget eller så lidt i familiens liv, som de ønsker.

Som hos de fleste andre i landsbyen, så anvender familien lokummer (toiletter uden vand), og vasker sig ved at bruge en spand vand og en øse.

Bed in Hospedaje El Guayacán.

Kooperativet Pikin Guerrero

Landbrugskooperativet Pikin Guerrero tager imod individuelle rejsende og grupper. Overnatning tilbydes i de enkelte medlemmers huse. Standarden varierer fra familie til familie, og det kan hænde at der kun er en papirtynd væg mellem gæsteværelset og resten af huset.

Ophold hos kooperativet giver et godt indblik i livet på landet, men samtidig giver det og et glimt af en tidligere fase i Nicaraguas historie, da det er et af de sidste sandinistiske kooperativer, der stadig findes. Læs mere.
 

Priser:

Overnatning per person/nat:  3 US$ (mulighed for grupperabat)

Måltider koster cirka 2 US$.

Sidst opdateret 12.01.2007